Hvad er læder?

Læder er et organisk naturmateriale, som skabes ved en proces, hvor huden fra dyret bearbejdes, så det bliver til et smukt og holdbart materiale, som kan bruges til et stort antal formål. Der findes ikke to ens stykker læder, hvilket også gør det til et helt unikt materiale. Læder er blevet brugt af mennesker gennem hele menneskets historie, netop fordi det har et stort antal af gode egenskaber. Læder vil altid være påvirket af dyrets liv og levevis, herunder også af klima og lignende faktorer, som påvirker dyret. Meget læder kommer ofte fra køer, selvom der også er mange andre slags læder fra andre dyr. De kvæg, som har levet frit i store flokke uden for Europa, har ofte både et brændemærke og også ar og bid fra insekter. Europæiske dyr har, i modsætning til de frie dyr, ofte meget få “fejl” i deres hud, og anses som regel for at have de mest “fejlfri” huder. De urenheder, som kan findes i de europæiske dyrs hud, stammer ofte fra slagterens kniv.

Dyrets hud består af tre lag, som hedder epidermis (overhuden), dermis og det subkutane lag (underhuden). 85% ad dyrets hud består af dermis laget, som er det midterste af de tre. Herimod består kun 1% af huden af epidermis laget, som er det yderste lag, og kun 14% af huden består af det subkutane lag, som er det inderste lag. Både epidermis og det subkutane lag fjernes i bearbejdelsesprocessen, så det er dermis laget, der bruges til produktionen af læder.

Læder er et meget populært materiale, og det er på mange måde overlegent sammenlignet med syntetiske materialer, både når det kommer til holdbarhed, komfort, elasticitet og meget andet. Læder er derudover både smukt og unikt, hvilket også styrker dets popularitet. Læder er et af de få materialer, som kun bliver smukkere med tiden, fordi tiden giver læderet patina på grund af læderets evne til at absorbere kropsolier mm. Patinaen giver skindet eller læderet endnu mere værdi og gør det endnu mere unikt og smukt.

Tilbage til den tid hvor det primitive menneske gik på jagt, blev huder fra dyr også brugt til både beklædning, husly og andet. De manglede dog en metode til konservering af deres lædermaterialer, da både kolde og varme temperaturer var ødelæggende for huderne. Der opstod derfor forskellige konserveringsmetoder, hvor nogle viste sig at være bedre end andre. Gennem tiden blev garvningsmetoderne bedre og bedre, og på grund af efterspørgslen på flere nye slags læder blev kromgarvningen den mest foretrukne og anvendte form for garvning til mode, møbler mm. Kromgarvningen bruges nu til langt størstedelen af alt læder.

Læder har fulgt med tidens udvikling, og det har været brugt til mange forskellige formål igennem mange år. Selvom læder i dag bliver brugt til helt andre formål end det oprindeligt gjorde, så er det stadig et eftertragtet materiale, som har mange værdifulde og unikke fordele.