Pelsmode gennem historien

Pelsen som et element inden for mode har udviklet sig meget siden det først blev en del af den danske mode. Pels har som udgangspunkt været et eksklusivt materiale, og derfor har beklædningsgenstande såsom pelsfrakker ligeledes symboliseret eksklusivitet. Dog har der været op- og nedsving i efterspørgslen på pelstøj, som også har været påvirket af tiden.

I 60’erne var pelstøj især forbeholdt de velhavende danskere, og moden bestod hovedsageligt af kåber og hatte. På dette tidspunkt blev størstedelen af pelsene, som blev solgt i Danmark, også produceret i Danmark. Mange kvinder brugte på dette tidspunkt pelsfrakker, pelshatte og muffediser, og mændene gik ligeledes med pelshatte. Årtiet var generelt set præget af velstand, hvilket også havde sin effekt på pelsindustrien.

70’erne var også et godt årti for pelsbranchen, hvor flere typer pelse blev udviklet og flere kvinder begyndte derfor også at bruge pels. I denne tid var langhårspelsene mest moderne, særligt dem lavet af ræv og ulv. Der blev ligeledes lavet en billigere type pels af mink, som var sammensat af små stykker mink. Derudover blev ræveboaen, i et stort udvalg af farver, meget populær i dette årti, og kvinder i alle aldre gik med ræveboa rundt om halsen.

80’erne var præget af krisen, som også påvirkede pelsindustrien. I Danmark var der på dette tidspunkt meget få buntmagerværksteder tilbage, da meget af produktionen var blevet rykket til andre lande, eksempelvis Grækenland. Fordi efterspørgslen på pels var så lav i disse krisetider, at prisen på en pels var lavere end omkostningerne ved at producere den, så blev pelsavlerne nødsagede til at tage handling. De begyndte derfor at fryse minkpelse ned, så de kunne gemmes til senere. Læder blev i denne tid mere og mere populært, og derfor blev det også solgt af flere og flere pelshandlere.

I 90’erne var velstanden igen steget, og derfor steg salget af pels også igen. Langhårspelsene var ikke længere så moderne, og derfor faldt prisen på rævepels og lignende, i stedet blev de korte pelse, især mink og sæl, meget populære. Især var modellen “svinger” særligt populær i 1990’erne, som er en jakke med stor vidde forneden. Der blev udviklet flere måder at producere pels på, og generelt var forbruget højt i denne tid og prisen på pelsene var relativt lav.

I 00’erne gik prisen på minkskindene op igen, og på grund af dette blev kvaliteten af pelse forringet for at holde prisen lavere. Derfor holdte pelsene ikke nær så godt. Derudover blev det også mere normalt og populært at ændre på sin egen pels, og mange arvede pelse, som de ønskede omsyet. I samme tid blev der også sat øget fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd, hvor kunderne ønskede øget forsikring om social ansvarlighed fra producenter og sælgere. Efter 2008 påvirkedes pelsbranchen igen af krisetider.

10’erne blev brugen af pels udvidet, så det var ikke længere kun jakker og hatte, men på dette tidspunkt kunne mange produkter fås i pels. Minkpelsene var og er stadig en af de mest populære slags pels, og igen kom der øget fokus på kvalitet og klassisk design. Bæredygtighed og dyrevelfærd var og er også stadig vigtige emner for forbrugerne, og forbrugerne ønsker også god holdbarhed. I tiden efter 2015 oplevede danskerne igen økonomisk efter finanskrisen, men krisen sætter stadig sine spor i kundernes forbrugsvaner i dag.

En af de store ændringer igennem pelsmodens historie er forbrugernes øgede fokus på bæredygtighed. I den forbindelse er det såkaldte swakara-skind blevet populært, da forbrugeren ved køb og brug af denne type skind samtidig er med til at støtte landsbyer i Sydvestafrika.

Pelsmoden vil fortsat ændre sig i fremtiden, og designere og producenter vil fortsat udvikle nye teknikker og designs inden for pelsmode og -beklædning.